Hvis du har en drøm om at gå selvstændig eller starte din egen virksomhed, så er årsrapporten en af de udfordringer, som mange løber panden imod. Hvert år skal årsrapporten forstås og analyseres, så du kan sikre, at virksomhedens økonomi bevæger sig i den rigtige retning. Her vælger mange at hyre en revisor, der kan have det økonomiske overblik over virksomheden, men nogle ledere, iværksættere og medarbejdere ønsker i stedet selv at forstå regnskabets detaljer.

Årsrapporten og regnskabsanalyse kan virke forvirrende

Der er mange tal, som man skal forstå, i en årsrapport. Årsrapporten er nemlig et samlet overblik over virksomhedens årsregnskab, koncernregnskab (hvis din virksomhed er en del af en koncern), ledelsesberetning om både det foregående og kommende år, ledelsespåtegning, eventuel revisionspåtegning og eventuelle supplerende frivillige beretninger.

Hvis flere af disse termer virker forvirrende for dig og måske gør, at du er usikker i arbejdet med din virksomheds økonomi, så fortvivl ej. Supplement A/S udbyder heldigvis et kursus i regnskabsanalyse og regnskabsforståelse, som klæder dig og din virksomhed på til at forstå og håndtere årsrapporten. Via dette link kan du lære mere om kursets indhold og se, om et kursus i regnskabsanalyse er brugbart for dig og din  virksomhed. Kurset løber over 2 dage, hvor du får værktøjerne til at tackle din virksomheds budget.

Skal du udarbejde en årsrapport?

Er du i tvivl om, hvorvidt dit firma har pligt til at udarbejde en årlig årsrapport med information om virksomhedens økonomi? Så læs her. Det er nemlig ikke alle virksomheder, der har denne forpligtigelse. Alle anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber skal i udgangspunktet udarbejde årsrapporten hvert år, medmindre virksomheden er undtaget grundet konkurs eller omstrukturering.

Hvis virksomheden er personligt ejet, har man dog ikke pligt til at udarbejde årsrapporten. Hertil er der nogle virksomheder, der kan indberette en undtagelseserklæring i stedet for en årsrapport. I undtagelseserklæringen skriver ledelsen under på, at der findes relevante betingelser for undtagelsen. Dette gælder blandt andet for visse interessentskaber (I/S).

Det indhold, som du skal skrive i årsrapporten, afhænger helt og aldeles af virksomhedens regnskabsklasse. Der findes fire regnskabsklasser: A, B, C, og D, hvor der er færrest krav til regnskabsklassen B og flest til klasse C og D.

Indberetning af årsrapporten

Årsrapporten indberettes i selvbetjeningen på hjemmesiden Virk under “Regnskab 2.0”, og indberetningen må senest ske seks måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis din virksomhed overskrider denne deadline, modtager virksomheden et brev med information om, at årsrapporten ikke er modtaget til tiden, og at den skal indsendes senest 8 dage fra modtagelsen af brevet. Ved brud af denne anden deadline opkræves virksomheden en afgift på op til 3000 kroner per bestyrelsesmedlem eller filialbestyrer. Ved opkrævningen af afgiften får virksomheden en frist på 4 uger fra brevets datering, og hvis denne tredje og sidste deadline overskrides, kan Erhvervsstyrelsen uden anden varsel bede om en tvangsopløsning – også kaldet en tvangslikvidation – af virksomheden hos skifteretten.