Clear Aligner kaldes også for usynlig tandbøjle, som består af gennemsigtige plastskinner og bruges til retning af skæve tænder. Invisalign er gennemsigtige skinner og hyppigt anvendt verden over som en fleksibel metode til tandretning, da Clear Aligners skinner er et mere æstetisk diskret alternativ til de traditionelle togskinner.

Hvorfor foretager man tandretning?

Tandretning udføres, hvis man har skæve tænder, skævt bid, underbid eller overbid eller mellemrum mellem tænderne. Ved tandretningen rykkes tænderne gradvist til et nyt udgangspunkt ved hjælp af skinner af forskellige størrelser, der skånsomt rykker tænderne i den ønskede retning.

Hvad må jeg spise med bøjle?

Seje og hårde fødevarer bør man indtage med forsigtighed, mens man er i gang med tandretning med en traditionel tandbøjle. Fødevarer som karamel, tyggegummi og vingummi kan ødelægge en traditionel tandbøjle og forsinke og fordyre behandlingen. Fordelen ved at bruge en aftagelig skinne som Invisalign er, at man kan tage skinnen ud, mens man spiser. Derved undgår man, at sukker og madrester ophober sig i skinnen.

Hvor længe tager tandretning med bøjle?

Tandretning med Invisalign tager typisk fra 6 måneder og op til halvandet år, men kan vare kortere eller længere. Børn vil som regel have kortere behandlingstid end voksne, når det gælder tandretning. Det skyldes, at tænderne rykker sig hurtigere hos børn end hos voksne. Hvor længe man skal være i behandling afhænger af, hvor kompliceret udgangspunkt er, og hvor mange tænder der skal rettes. Derudover er det vigtigt at følge tandlægens anvisninger til behandlingen for at opnå det hurtigste og bedst mulige resultat.

Er det gratis at få rettet tænder?

Er man under 18, og tandlægen vurderer, at det er nødvendig med tandretning, kan man få gratis tandretning med bøjle eller skinne ved den offentlige skoletandpleje. Voksne kan også få foretaget tandretning, men mod egenbetaling af behandlingen. Er man medlem af sygeforsikringen ‘danmark’ og tilhører en af de tilskudsgivende grupper, så har man desuden mulighed for at få tilskud til tandretningen.

Invisalign kan give anledning til mange spørgsmål. Tandlægerne Brønshøj Torv har derfor udarbejdet en lang FAQ-side med alle de ofte stillede spørgsmål om Invisalign. Så har du flere spørgsmål? Så kan du med stor sandsynlighed finde svaret der.